Tanker til 6. søndag efter påske den 16. maj

ved Anette Melbye Madsen

Søndagens tekst er fra Johannesevangeliet 15,26-27 ; Johannesevangeliet 16,1-4 Johannesevangeliet Kapitel 15 (bibelselskabet.dk)

Jesus er ved at tage afsked med sine disciple.
Han ser tilbage på den tid, de har haft sammen – og han ser fremad. Han trøster dem og giver dem håb.  
Håbet er, at Talsmanden skal komme. Talsmanden er et andet ord for Helligånden.
Talsmanden udgår fra Gud, den er Hans styrke, Hans varme og ild – og har flere navne, f.eks. kærlighedens og sandhedens ånd.        

Men hvad er sandhed?  
Findes der kun én sandhed, som gælder for alle til alle tider og alle steder?

Ligger sandheden fast?        
Ikke for Jesus. Han ændrede f.eks. opfattelsen af Gud. Rystede det, man opfattede som sandhed: at Gud tronede højt i himlen og var så hellig, at man end ikke kunne sige hans navn. Jo, man kan, sagde Jesus – man kan mere end det: man kan kalde ham ’far’. Og i sin fars navn talte han med og rørte ved spedalske, dem, der ellers var omfattet af den sandhed, der hed: de er uden for. Han velsignede prostituerede og skældte ud på ypperstepræster og ældste – dem, der ellers mentes at sidde inde med sandheden om Gud og hvermand.

Når religioner taler om sandhed, handler det ofte om, hvordan man fortolker den hellige skrift. Og med den begrundelse blev også Jesu disciple forfulgt efter Jesus var død. Og udelukket af synagogerne. Fordi dem, der udelukkede mente, at det var dem der havde sandheden. Den måde, de fortolkede den hellige skrift.         

Og vi kender godt til det med fortolkning. Hvordan kan man undgå at fortolke, når man læser i Bibelen?   Jesus har lært os, at spørge: hvorfra stammer det, vi holder for sandt. Det, vi betragter som sandhed? Hvor står det i den kristne bibel? Og hvordan skal det læses?   

Det er sandheds ånd, siger Jesus i dag, Ånd. Ånd – ikke bogstav. Og Jesus siger i dag, at Gud sender sandhedens ånd til os. Den sandhed skal vi vidne om – og give videre – det er ikke en paragraf men Jesus Kristus selv. Ham, vi kender fra et skrift, der kan fortolkes bogstaveligt eller efter dets ånd.   Vi tror, at Jesus er vejen sandheden og livet. Kristus lod sig føde ind i vores verden og han forholdt sig til de mennesker, han stod overfor.   

Da han tog afsked med sine disciple trøstede han dem med, han siger, at Sandhedens Ånd skal vejlede dem til hele sandheden. Netop vejlede, fordi det er en proces. Noget, der sker hele tiden. Det, der er rigtigt i et samfund til én tid, er ikke nødvendigvis rigtigt et andet sted eller til en anden tid.   I stedet har vi Sandhedens Ånd, Kærlighedens talerør, som Gud sendte til os. Vi må hver især lytte til den Ånd i vor hverdag og træffe – til tider – både svære og vanskelige valg. Sandheden er ikke fastlagt for evigt, men vokser frem i en konstant samtale med vores samvittighed og med Gud.   

Sandheden opstår i vores kamp og overvejelser om tilværelsen. Sandheden er Kristus selv. På vej og i bevægelse.

Bøn

Kære Gud

Send os din Ånd med liv og kraft og sandhed, så vi får åbnet vore sind og sprængt vore snævre grænser.

Giv os glæde og frimodighed til at vidne for alle folk på jorden om din sejr og livet i dig. For vi hører til hos dig nu og i al evighed. Amen

Salme

Talmand som på jorderige (Den Danske Salmebog 294)

1. Talsmand, som på jorderige

med et suk kan bedst udsige,1

hvad vi evig trænger til,

i et kys kan alt udtrykke,

hvad for evig gør vor lykke,

du, som kan alt, hvad du vil!

Værdiges til os at dale

og Guds storværk at udtale

på vort jævne modersmål!

2. Kun hvad du har set, du maler,

kun om, hvad du ved, du taler,

kærligheds og sandheds Ånd!

Du, som skænker, hvad du nævner,

gør os, trods de svage evner,

visere end Salomon:

visere til dåd at øve,

visere til åndeprøve,

visere til salighed.

3. Sjælesørger fra det høje,

hold med os et vågent øje,

vogt de små for falk og høg!

Væk de dorske, styrk de svage,

tugt de trygge, trøst de spage,

gør os daglig husbesøg!

Dan vort hjerte, løs vor tunge,

så vi bede, så vi sjunge

yndelig i Jesu navn!

4. Trøster over alt, som truer,

alt, hvorfor vort hjerte gruer,

trøster over alle tab!

Skænk os, skønt vi bo på sletten,

i det høje indfødsretten,

i Guds rige borgerskab,

så i alt for onde dage

glade vi herfra kan drage

did, hvor der er evig fred!

N.F.S. Grundtvig 1837.

1 Rom 8,26

Salme

Nu bed vi den Helligånd (Den Danske Salmebog 289)

1. Nu bede vi den Helligånd

at sammenknytte os ved troens bånd

og til verdens ende

kirken at bevare,

nådig at afvende

al dens nød og fare.

Herre, hør vor bøn!

2. Du lysets Ånd! opklar os så,

at i sin herlighed kan for os stå

Herren, vi tilbede,

Guds den elskelige,

som os vil indlede

i sin Faders rige!

Herre, hør vor bøn!

3. Du kærlighedens Ånd! indgyd

i Herrens samfund kærlighedens fryd,

så vi glade vandre,

Jesus, mellem dine,

elskende hverandre,

som Gud elsker sine!

Herre, hør vor bøn!

4. O Talsmand! lad os finde trøst,

som barnet finder den ved moders bryst,

i din søde stemme,

så al vor elende

smilende vi glemme

over salig ende!

Herre, hør vor bøn!

5. Ja, sandheds Ånd! forvis os på,

at også vi er af Gud Faders små!

Da er sorgen slukket,

da er perlen fundet,

Paradis oplukket,

døden overvundet.

Herre, hør vor bøn!

Tysk 12. årh.

Martin Luther 1524. (Dansk 1529).

Ove Malling 1798. N.F.S. Grundtvig 1836.

Postludium

Edvard Grieg: Våren
Arrangeret for orgel af Heimer Sjöblom